torsdag den 21. februar 2013

Endnu en travl uge...

Ugens program - so far
  • Mandag - træning med U17 (90 min) + møde ang. fodboldskole
  • Tirsdag - møde hos FC Nordsjælland
  • Onsdag - træning med U17 (120 min)

Træningen i mandags...
var lidt presset, da jeg faktisk var nød til at gå en halv time før tid, samt at jeg var alene med drengene på grund af sygdom hos de andre trænere. Heldigvis fik vi en af de andre trænere i klubben til at tage den sidste halve time, så det ikke gik ud over drengene.
Vi startede med en simpel omgang opvarmning, hvor de lavede nogle øvelser sammen i par, inden vi gik over og spillede kant. Herefter kørte vi en afslutningsøvelse, hvor de skulle afslutte efter aflæg - vi skød på to mål samtidig, da begge målmænd var mødt op (alt i alt var vi 17 spillere i alt). Den sidste halve time spillede de interval (3 min).

Desværre var der flere ting der var med til at gøre, at jeg synes det ikke var en særlig god træning. Fx virkede ikke alle spillere lige oplagte, og det var derfor lidt irriterende ikke at kunne dele dem op, og sende de useriøse over og træne for sig - det endte dog med jeg bad tre spillere forlade øvelsen, indtil de var klar til at koncentrerer sig om at træne. Desuden er det ALDRIG holdbart, at skulle gå før tid, og dermed ikke kunne få rundet træningen godt nok af.

Specifiktræning i FC Nordsjælland - på prøve
Overbliksbillede fra specifiktræning på Farum Park
I sidste uge skrev jeg om, at jeg mandag havde været oppe og hjælpe til på en mini camp hos FC Nordsjælland. Desværre lå jeg resten af ugen syg med influenza - også derfor der ikke kom flere updates.

Heldigvis fik jeg så muligheden for at komme op, og snakke med deres specifiktræner Carsten, om hvad der skal ske fremover. Vi blev enige om, at der jeg den næste måned skal komme op og hjælpe til ved en ugentlig specifiktræning. Herefter skal vi så finde ud af hvad der skal ske fremover!

Det er dog vigtigt at sige, at jeg uanset hvad stadig forsætter med mit nuværende hold, og udelukkende skal bruge FC Nordsjælland til at gøre mig klar til at stage skridtet videre på et tidspunkt.

Langt bedre træning end mandag
Dagens træning gik meget bedre, end i mandags. Ikke mindst var trænerteamet samlet, 16 mand mødte veloplagt op - to af dem fra vores U19 hold, som havde fået lov til at træne med i dag.

Vi startede med at løbe to omgange, hvorefter vi gik over og spillede en possession-øvelse, som jeg kommer tilbage til i morgen, inden vi spillede 'kamp' på en 7mands-bane, da det er noget tid siden vi har spillet kampe. Vi havde ganske få regler, den første var at mål efter indlæg fra groft talte for to, og så startede vi også med to jokere. Efter 10 minutter fjernede vi jokerne, og spillede så 20 minutter med 'frit' spil. Til sidst sluttede vi af med 30 minutters interval  (3 min).

Skal der tages noget med fra træningen i dag, så virkede min possession-øvlese godt. På den negative side, så blev intensiteten for hård. Det skulle jeg havde forbedret mig lidt bedre på, men heldigvis var intensiteten ikke så høj under deres spil på 7mands-banen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar