Er stadig små rystet over søndagens kamp, hvor vi løb ind i en øretæve på 6-1 til et hurtigt Vanløse-hold. Vi var bagud 2-0 efter 7 minutter, fik reduceret efter en halv time, og så får Vanløse gult efter 33 og rødt efter 36, mens vi efter pausen falder sammen i forsøget på at komme tilbage i kampen. Vores offensive satsning efterlod et drømmeland for Vanløses hurtige offensiv, som fire gange scorer efter hurtig omstilling/kontra.Kan ikke lade være med at tænke over hvad vi/jeg skulle have gjort anderledes...
Spillemæssigt er vores afleveringer generelt for dårlige, og vi sidder konstant for langt fra vores direkte modstandere, og efter pausen satser vi måske for voldsomt, hvilket betyder at vi det meste af tiden kun har to forsvarsspillere.. Det skulle jeg havde ændret noget før, for så snart vi hoppede fra 4-3-3 til en 3-4-3 l der styr på det. Det stod den bare allerede 5-1...
Det der dog chokerer mig mest, er mangel på passion, vilje og vindermentalitet, som jeg synes det er, at gå grinede og smile de i omklædning efter et nederlag med tennisciffer. Jeg ved godt at et par af spillerne også hang med hovedet, og et nederlag ikke må betyde for meget - det må bare gerne betyde noget!
At stemningen og holdningen til mandagstræningen så er løs og lad, generer mig næsten mere, for man burde da være opsat på at gøre noget ved det... Personligt nåede jeg næsten til et punkt, allerede under opvarmningen, hvor jeg mest af alt havde lyst til at lade DEM dele to hold, og så bare sætte en kamp i gang, og så gå tilbage til omklædning...
I stedet valgte vi dog at gennemfører træningen, hvor jeg to 12 af vores centralespillere, og kørte noget specifikt med dem. Først en løbe og pasningsøvelse, så et presspil, og til sidst noget Horst Wein, før vi sluttede af med 11v11 (som endte i leg).
I dag skal den så stå på opvarmning, presspil og interval.
