fredag den 2. august 2013

Dårlig samvittighed!

Opdagede lige hvor længe siden det er, at jeg har været aktiv her på bloggen! Det skal jeg nok få gjort noget ved... Sandheden er, at der har været sindssyg travlt siden vi tabte 6-1 til Vanløse. Overskriftninger kort: Vi endte som rækkevindere, der var lige en Barcelona-fodboldskole, en tur til USA som endte med semi- og finalepladser, og så en ny opstart til efteråret 2013!

Jeg skal nok forsøge at finde tid til at sætte mig ned og skriver lidt om de forskellige ting. Det var et tæt løb om at vinde rækken, en kæmpe oplevelse at være en del af FCBEscola, og næsten endnu større at være i USA med U17-holdet! Og så venter der nye spændende eventyr i efteråret!

onsdag den 24. april 2013

På vej til træning...

Sidder i toget på vej mod Gentofte. Græsset er blevet grønnere, spillerne er begyndt at skyde op til træning. Nogle af dem har vi end ikke set i seks måneder.

Er stadig små rystet over søndagens kamp, hvor vi løb ind i en øretæve på 6-1 til et hurtigt Vanløse-hold. Vi var bagud 2-0 efter 7 minutter, fik reduceret efter en halv time, og så får Vanløse gult efter 33 og rødt efter 36, mens vi efter pausen falder sammen i forsøget på at komme tilbage i kampen. Vores offensive satsning efterlod et drømmeland for Vanløses hurtige offensiv, som fire gange scorer efter hurtig omstilling/kontra.Kan ikke lade være med at tænke over hvad vi/jeg skulle have gjort anderledes...

Spillemæssigt er vores afleveringer generelt for dårlige, og vi sidder konstant for langt fra vores direkte modstandere, og efter pausen satser vi måske for voldsomt, hvilket betyder at vi det meste af tiden kun har to forsvarsspillere.. Det skulle jeg havde ændret noget før, for så snart vi hoppede fra 4-3-3 til en 3-4-3 l der styr på det. Det stod den bare allerede 5-1...

Det der dog chokerer mig mest, er mangel på passion, vilje og vindermentalitet, som jeg synes det er, at gå grinede og smile de i omklædning efter et nederlag med tennisciffer. Jeg ved godt at et par af spillerne også hang med hovedet, og et nederlag ikke må betyde for meget - det må bare gerne betyde noget!
At stemningen og holdningen til mandagstræningen så er løs og lad, generer mig næsten mere, for man burde da være opsat på at gøre noget ved det... Personligt nåede jeg næsten til et punkt, allerede under opvarmningen, hvor jeg mest af alt havde lyst til at lade DEM dele to hold, og så bare sætte en kamp i gang, og så gå tilbage til omklædning...
I stedet valgte vi dog at gennemfører træningen, hvor jeg to 12 af vores centralespillere, og kørte noget specifikt med dem. Først en løbe og pasningsøvelse, så et presspil, og til sidst noget Horst Wein, før vi sluttede af med 11v11 (som endte i leg).

I dag skal den så stå på opvarmning, presspil og interval.


mandag den 11. marts 2013

Ugen øvelse (uge 10 - forsinket)

Først, undskyld jeg ikke fik smidt en øvelse op i sidste uge. Kan se det er det, som skaber mest debat, og dermed indrager jer læsere mest. Derfor vil jeg rigtig gerne forsætte med dette, og forsøge at gøre det med større præcision, så de ikke bliver forsinket fremover.

I sidste forrige uge præsenterede jeg jer for en 'Barcelona'-inspireret afslutningsøvelse, og i dag vil jeg så vise jer en pasningsøvelse, som man kan bruge som opvarmning hertil. Det er en øvelse jeg mindes at have set i Ajax, men er ikke helt sikkert - om ikke andet er den inspireret herfra. Lad det være indledningen til 'Ajax-trekanten'!

Jeg har samtidig fundet et videoklip fra Ajax - Manchester City, hvor man kan se Ajax lave et par pasninger, som kunne være taget ud fra øvelsen. Beklager den mindre gode kvalitet, men det var hvad jeg kunne finde.


Fokus for øvelsen vil være:
  • Hurtigt kombinationspil i små rum
  • Små, men 'rigtige' bevægelser
  • Kvalitet i afleveringerne, især førstegangsafleveringer
Opstilling af øvelsen (se også billeder):
  • Keglerne sættes op, så de danner en ligesidet trekant, og spillerne stiller sig en ved hver kegle (A, B og C), pånær den kegle man starter ved. Her stiller de sig to mand (A)
  • Der skal være cirka 10-15 menter mellem keglerne, eller en tilpas afstand til at spillerne både kan slå en passende aflevering fra kegle til kegle, samt nå at få timet deres løb og aflæg
  • Jeg anbefaler max 5 marksspillere til øvelsen, for at kunne bibeholde et godt flow, uden at spillerne står for meget i kø, og uden at de skal vente på en ny spiller kommer på plads
Variation 1:
Opstilling (v1): A spiller bolden til B,
der ligger bolden af til A igen. A ligger
så af til B, som rammer C i hans løb.
Kombinationsspil, med både støttepasninger (aflæg) og bandespil, som sætter tredjemand i scene.

  1. A spiller bolden op til B, med en hård præcis aflevering
  2. B ligger så bolden af til A, ved at dæmpe boldens fart
  3. A spiller så bolden ud til B igen - med lidt ekstra fart i
  4. B aflerverer så bolden til C, med en stikning så C naturligt løber ind i bolden - cirka midt mellem keglerne
  5. C dribler bolden ned bag A, og gør sig klar til at starte øvelsen igen
  6. Der roteres, så A bliver B, B bliver C og C bliver A - altså i spille retning.
Denne variation er, som jeg ser det, den mest simple udgave af øvelsen, hvor spillerne får en idé om hvad der forventes af dem. Samtidig er øvelsen næsten et rip-off af videoen (0:11>0:14). Man kan her stille krav til, at de skal lave for-finter ved B og C.

Variation 2:
Her er det vigtigt, at spiller A kommer
ind i midten og tilbyder sig, mens hans
krop er vendt så han kan modtage fra B
og ligge af til C uden at skulle dreje sig.
Kombinationsspil, stadig med støttepasninger og bandespil, men her vil jeg gerne have A til at komme ind i midten og åbne spillet med sin aflevering til C.
  1. A spiller bolden op til B, med en hård præcis aflevering, og tilbyder sig i midten af trekanten, i en vinkel så C er spilbar i førsteberøring (bred udgangstilling)
  2. B ligger så bolden af til A, ved at dæmpe boldens fart
  3. A åbner spillet ved at afleverer til C
  4. C ligger så bolden af til B, og starter sit løb
  5. B forsøger at ramme C i løbebanen - mellem de to kegler
  6. C dribler bolden ned bag A, og gør klar.
  7. Der roteres, så A bliver B, B bliver C og C bliver A - altså i spille retning
Her er der fokus på spiller A, som skal komme ind i midten med en rigtig udgangsstilling, så han hurtigt og sikkert kan åbne spillet fra B til C. Samtidig er det oplagt, her at begynde at stille krav til at de skal huske at tilbyde sig verbalt.

Variation 3:
Minder til dels om 'variation 2', hvor A stadig skal tilbyde sig i midten, mens især B og C skal time deres løb.
  1. A spiller bolden op til B, med en hård præcis aflevering, og tilbyder sig mod midten både til B og C, stadig i bred udgangstilling
  2. B spiller så bolden præcist videre til C, og gør sig klar til at løbe
  3. C afleverer så til A, og gør sig klar til at løbe
  4. A ligger så bolden af til B
  5. B afleverer bolden i C's løbebane
  6. C dribler bolden ned bag A, og gør sig klar
  7. Der roteres, så A bliver B, B bliver C og C bliver A - altså i spille retning
For at øvelsen skal fungerer rigtig godt, er det vigtigt at spillerne ikke kommer til at stå og vente på bolden, når de først er startet med at løbe (B og C). Det er vigtigt spillerne derfor har en forståelse for hvornår de skal begynde at løbe, og eventuelt sætter en for-finte ind, før de løber fra deres kegle.

Forskellige krav man kan stille undervejs:
  • For at træne et hurtige kombinationsspil, kan der køres med rene førsteberøringer
  • Tving spillerne til at skulle lave for-finter
  • Lav din egen variation 5 (og del den som kommentar), eller lad spillerne selv bestemme hvordan de kombinerer, bare fx alle spillere rører bolden minimum to gang
Til sidst vil jeg bede Jer, om at dele jeres erfaringer med øvelsen, og i øvrigt kommenterer på de andre indlæg, hvis I har noget at byde ind med!

torsdag den 7. marts 2013

Træningskamp eller Udviklingskamp?

Min lille sorte notesbog, som jeg løbende
bruger til noter både angående træning,
kamp og generelle fodboldtanker
På opfordring fra en facebook-bruger, som har skrevet til mig angående mit seneste indlæg omkring 'Noter til kamp (3. marts 2013)', vil jeg til aften gå lidt i dybden med, om der er forskel på mine fokuspunkter til en trænings- og turneringskamp. Samt om de skifter i løbet af sæsonen, og hvordan det stemmer overens med min årsplanlægning.

'Er det en træningskamp, eller turneringskamp? og ville det gøre en forskel i dine noter hvis det var?'
Og kampen den 3. marts, mod KFUM Roskilde, var en del af DBU Sjællands vinterturnering. Så rent formelt var det en turneringskamp, men omvendt vil jeg mene, at de 'rigtige' turnering er forårsturneringen på græs. Det vil sige i min bog tæller alle kampe uden for græsturneringer (DBU Københavns række 1 og pokalturneringen) som træningskampe, med mindre der er tale om stævner osv.
En anden del af mig, vil dog mene at når vi har med ungdomsspillere at gøre, så er der ikke træningskampe og turneringskampe, men udelukkende udviklingskampe. Til disse udviklingskampe burde det overordnet fokus ALTID være UDVIKLING - og tro mig, mine spillere er ved at brække sig over mig, når jeg står efter en kampe og siger at nederlaget var en del af vores proces, og at vi skal tage nogle ting med os.
Med det i baghovedet, skal man se på mine fokuspunkter og noter til en kamp, som udviklingsorienteret, og derfor ikke afhængige af hvilken kamp det er, eller hvem vi møder.

'Vil disse noter ændrer sig i løbet af sæsonen?'
Det vil de, ja. Jeg har får vi startede i 2013 lavet mig en overordnet plan over, hvad jeg ønsker vi skal arbejde med i år. Dog uden at det er en gældende lov, og jeg har allerede ændret fokus en gang.
I de første kampe i år, har der meget været fokus på 'Possession', 'Genpres' og 'Push back'. Grunden til netop disse fokuspunkter er valgt, er at jeg mener at de er essentielle for den måde som jeg ønsker vi spiller fodbold på - derfor skal der være styr på disse ting før vi begynder at arbejde videre.
Det er klart at i takt med at vi når længere hen på sæsonen, vil fokuspunkterne ændre sig til emner som 'tempo i spillet', 'få afsluttet', 'agressivitet' m.m. Det er dog vigtigt for mig, at jeg bestræber mig på at holde en blå tråd mellem hvad vi laver på træningsbanen, og så hvad jeg beder drengene om til kamp.

'Er der et fokus i forhold til hver kamp, tager du temaer op, er der en progression i skal nå inden turneringsstart/ i løbet af halvsæsonen?'
Som udgangspunkt har jeg altid tre fokuspunkter til hver kamp, hvilket jeg tror stemmer meget godt overens med hvor meget mine spillere kan huske at fokuserer på i kampens hede. De temaer der bliver taget op på vores taktikmøder er, som jeg skrev før, noget der går igen fra træningsbanen, så jeg ikke bruger 14 dage på at træne possession, for så at gå ud og bede holdet spille på hurtige omstillinger og kontra i næste kamp.
Der er selvfølgelig også forskel på hvad vi fokuserer på i opstartsfasen (januar-marts), i forhold til når turneringen er på sit højeste (april-juni). I opstartsfasen, er der nogle ting vi skal have helt styr på, som jeg mener er basale for vores spil, og så kan jeg i løbet af marts-april måned begynde at bygge mere på. Det kan være at lige fra at 'spille ud af presset' til at vi skal 'sætte os igennem fra start'. I turneringsperioden kan jeg også finde på at arbejde med noget af det der IKKE fungerer kampene, dog kun hvis det virkelige er et problem. Ellers vil jeg som sagt hellere arbejde med spillernes og holdets samlede udvikling.

En vigtig pointe er, at vi spiller ikke kampe for at vinde, men for at prøve udvikling (træning) i praksis (kamp).

søndag den 3. marts 2013

Noter til kamp

Noter til kampen mod KFUM
Så har jeg lige siddet og skrevet de sidste noter og kommentarer til træningskampen i morgen med U17. Vi møder KFUM Roskilde i vinterturneringen -  et hold som jeg tror er stærkt, og nok skal give os kamp til stregen!

Dog er det vigtigt at vi husker vores egne planer, og målsætninger for hvad vi skal have ud af kampen, og hele opstarten. Her skal vi arbejde med følgende ting:

Possession:
Det giver vel næsten sig selv, at man gerne vil have bolden når man spiller fodbold? For mig der det ikke nok. Jeg vil gerne have at VI har bolden. Det er ikke nok at man har en spiller der selv kan holde på bolden, hvis resten af holdet ikke er med. Vi er et hold, og derfor skal vi også spille som et hold. Det er os der skal sætte tempoet, og både kunne spille med en berøring når det er nødvendigt! Det afhænger dog af, at vores koncentration er god nok, og vi derfor er sikre i vores pasningsspil. Derfor har jeg op til kampen skrevet følgende i min lommebog:
* Possession > Sætte tempo. Få berøringer. Kvalitet og sikkerhed
Genpres:
Noget af det jeg foragter mest som træner, er de spillere der laver en fejl, slår ud med armene,  og skal bruge noget tid på at komme tilbage i spillet. Det holder simpelthen ikke. Det er klart man bliver bitter når man begår en fejl, men så forsøg dog at rette det med det samme, i stedet for at stå og se dum ud! Man svigter ikke kun sig selv, om også sine holdkammerater. Kort sagt, dårlig stil. Brug den indre irritation man får, til at jagte bolden med det samme. Så er frustrationerne også hurtigere væk! For mig er genpres, og i det hele taget højt pres vigtigt. Også for den måde jeg gerne vil spille fodbold på. Derfor har jeg efter possession skrevet følgende i den lille bog:
* Genpres > Højt pres. Ingen slår op i banen.

Push-back-effekten:
Push-back hænger meget sammen med genpres - i hvertfald mentalt. Et klassisk kliché er at 2-0 er den farligste føring, det tror jeg ikke helt på. Jeg tror på at perioden lige efter, i dette tilfælde en scoring, er den farligste - for begge hold. Har vi lige scoret til 1-0, er det enormt vigtigt at vi ikke bliver tilfredse der, i stedet skal vi med det samme jagte en ny scoring. Modstanderen gør det samme. Omvendt, hvis det er os der kommer bagud, er det endnu vigtigere at vi ikke går mentalt ned, og tænk 'øv bøv nu bliver vi kørt midt over!', for begynder vi at tænke sådan, så sker det! I stedet skal vi med det samme op på hesten, og videre! Lige ledes kan jeg finde på at starte en anden halvleg, hvor vi fører stort, med at sige at vi skal spille som stod den 0-0. Udelukkende for at holde gejsten oppe. Det betyder at der blandt noterne til i morgen står:
* Push back > Uanset hvem der scorer først. Skal give blod på tanden.

tirsdag den 26. februar 2013

Ugens øvelse (uge 9)

I sidste uge skrev jeg om et possessionspil, hvilket gav en del respons, både på facebook og her på bloggen! Det er jeg rigtig glad for, og derfor vil jeg i denne uge også forsøge at beskrive en af de øvelser, som jeg er rigtig glad for! Og grunden til at der ikke kommer et indlæg om dagens træning, er at vi i stedet have en workshop i klubben, hvor vi opfordrede de ældste ungdomsspillere til at melde sig som hjælpetrænere.

Det er en afslutningsøvelse, som jeg kalder Barcelona-afslutninger. Navnet er primært fordi øvelsen har en masse små korte afleveringer, og kan varieres til at sætte en eller flere angribere i scene til at scorer efter nogle gode kombinationer. Videoen kan være med til at give en idé om, hvad øvelsen kan fører til, når der bliver spillet på højeste niveau - det er David Silvas mål til 2-0 i en venskabskamp mellem Spanien og Polen. Den måde jeg sætter den op på, kan også minde om en offensiv i en 4-3-3, med en central angriber, to kanter og en offensiv midtbane (se illustrationerne).
Endvidere er det faktisk en viderudvikling på en pasningsøvelse, som jeg godt kan lidt at lave med mine drenge.

Fokus for øvelsen vil være:
  • Hurtigt kombinationsspil før afslutning
  • Opspil på kanten af feltet, og sætte en eller to angribere i scene til scoring
  • Træfsikkerhed i afslutningen, også førstegangsafslutninger
Opstilling af øvelsen (se også billeder):
  • En central angriber stiller sig ved keglen på kanten af feltet
  • To kanter placerer sig ved keglerne cirka på bredde med feltet, måske lidt længere inde
  • Central midtbanespiller stiller sig ud for angriber, men 15-20 meter tættere på midtercirklen - her placeres boldene også
  • Jeg anbefaler max 7 marksspillere og en målmand til øvelsen, for at kunne bibeholde et godt flow, uden at spillerne står for meget i kø, og uden at de skal vente på en ny spiller kommer på plads
Variation 1:
Opstilling (v1): En angriber på kant
af felt, og to kanter på feltes bredde,
og en central midt cirka 15-20 meter
fra den centrale angriber
Hurtig opbygning i den ene side af banen, inden kantspiller bliver sendt af sted.

  1. Den centrale midtbanespiller starter angrebet ved at afleverer bolden ud til kanten
  2. Kanten spiller spiller op på angriber, der står med ryggen til mål
  3. Angriber ligger bolden tilbage til den centrale midtbanespiller
  4. Den centrale midtbanespiller afleverer bolden dybt til kanten
  5. Kanten modtager bolden lidt inde i feltet og skal så afslutte
  6. Der roteres, så central midtbanespiller bliver angriber, angriber bliver kant, og kant stiller sig ned bag køen som central midtbane
  7. Den centrale midtbane sætter igang i modsatte side
Denne variation er, som jeg ser det, den mest simple udgave af øvelsen, hvor spillerne får en idé om hvad der forventes af dem. Man kan indsætte forskellige krav til spillerne, men det kommer jeg tilbage til.

Variation 2:
Får forsvaret til at fokuserer på et
angreb over venstrekant, for så hurtigt
at sætte højrekanten (Messi) i scene
Opbygning starter over den ene kant (venstrekant på billedet), og ender med at sætte modsatte kant i scene til scoring.
  1. Punkt 1-3 er de samme som i 'variation 1'
  2. Den centrale midtbanespiller afleverer bolden dybt til modsatte kant
  3. Kanten bruger, hvis nødvendigt, en til to berøringer på at få bolden ind i feltet
  4. Når kanten er kommet ind i feltet afslutter han
  5. Der roteres på samme møde som i 'variation 1'
  6. Den centrale midtbanespiller sætter igang i modsatte side
Her arbejdes der på at sætte den modsatte kant i scene, hvilket kan være en fordel, da man, hvis den udfører korrekt, kan få skabt et overtal, eller 1v1-situation, i den side man spiller fri til sidst. Barcelona er gode til dette, og scorer rigtig mange mål ved at starte angrebet over venstreside, for så at ende med at kunne spille Messi fri på højrekant.

Variation 3:
En variation der får alle 3 angribere
til at være aktive i afslutningsspillet
Minder rigtig meget om 'variation 2', med den forskel at det nu er den kant der før kun afleverede, der kommer til at afslutte, efter angriberen har hoppet over bolden.
  1. Punkt 1-3 er igen de samme som 'variation 1+2'
  2. Den centrale midtbanespiller afleverer bolden til modsatte kant
  3. Kanten tager evt et træk, og slår så bolden hårdt, og faldt direkte mod angriberen
  4. Angriberen løber evt mod bolden, men lader den gå mellem benene på sig
  5. Modsatte kant modtager i stedet bolden i dybden
  6. Med et eller to træk ligger han an til afslutning, og afslutter
  7. Rotation og igangsættelse af ny øvelse som i 'variation 2'
Når først presset er kastet fra den ene side til den anden, kan man lige så godt kaste det afsted igen. Derfor vil jeg gerne have angriberen til at tilbyde sig igen, for så at hive en forsvarsspiller med sig, men ved at lade bolden passerer, vil det give ekstra plads til modsatte kant, der så kan afslutte i stedet.

Variation 4:
Stort set som 'variation 3', dog med
den ændring, at kanten ikke afslutter
men spiller angriberen fri foran mål
'Variation 3' om igen, men denne gang er det angriberen der får lov at afslutte - forhåbentlig helt alene foran mål. Et klassisk FIFA mål.
  1. Punkt 1-5 er de samme som i 'variation 3', dog må den lange aflevering fra kant til kant gerne være lidt tættere på baglinjen end før
  2. Modsatte kant modtager i stedet bolden i dybden
  3. Kanten tager evt et træk skråt ind mod mål og baglinje, og lokker derved målmanden ud af målet - i mens løber angriber med mod pletten
  4. Kantspilleren afleverer så til angriberen, der afslutter mod mål
  5. Rotation og igangsættelse af ny øvelse som i 'variation 2+3'
Det er altid en fornøjelse, at se en angriber komme fri til baglinjen, og så bare nonchalant ligger bolden bagud til en helt fri angriber der sætter den ind. Derfor vil jeg med denne variation forsøge at skabe netop det scenarie, og håbe på at spillerne også tager det med over i kamp.


Forskellige krav man kan stille undervejs:
  • For at træne et hurtige kombinationsspil, kan der køres med rene førsteberøringer
  • Tving spillerne til at skulle lave for-finter
  • Sæt regler for afslutningen, fx højt ved forreste stolpe, og lavt ved bageste
  • Lav din egen variation 5 (og del den som kommentar), eller lad spillerne selv bestemme hvordan de kombinerer, bare fx alle 4 spillere rører bolden minimum en gang
  • Et andet godt tip er at sikre dig at spillerne kommer til at afslutte med begge ben
Til sidst vil jeg bede Jer, om at dele jeres erfaringer med øvelsen, og i øvrigt kommenterer på de andre indlæg, hvis I har noget at byde ind med!

    søndag den 24. februar 2013

    Sejr over Brøndby IF

    Noter før kampen i dag - lidt medtaget af vejret
    Så kom vi i gang med årets vinterturnering, hvor dagens modstander var Brøndby IF U16-2. Trods den relative tidlige kampstart (kl 9.00, mødetid kl 8.00), virkede drengene ellers klare! Måske lige med undtagelse af det kolde vejr.

    Ikke overraskende startede vi kampen i vores klassiske 4-3-3, og havde til dagens kamp fokus på:

    • At spille tålmodigt og sikkert - vi skulle sætte tempoet (1.gangs og bevægelse)
    • Huske genpresset, især kanterne - ingen slår op i banen
    • Push back - uanset hvem der scorer først, skal det give blod på tanden
    Kampen forløb okay, vi kom foran 2-0 temmelig hurtigt, så kom Brøndby på 2-2 og vi endte med at lukke kampen med 4-2 før pausen, hvor man også kan snakke for at vi blev snydt for et straffe. Kampen endte 4-3 efter en tættere 2. halvleg, hvor vi blandt andet brændte et straffe.


    Ting vi kan tage med fra kampen
    En af de ting vi kan tage med os fra kampen, er målet til 1-0. Efter 6-7 førstegangsafleveringer, endte bolden hos vores spidsangriber, der sikkert satte den ind. Det er netop dette tempo og det kombinationsspil, vi skal blive bedre til i foråret (og opstarten), og derfor er det rart at det lykkes allerede i dag.

    En anden ting vi skal tage med os, er det faktum, at vi ikke går ned, da Brøndby udlignede til 2-2. Før i tiden har vi haft svært ved at håndterer den modstand det er, at smide en føring på to mål væk. Det var heldigvis ikke tilfældet i dag, og det er bestemt positivt!

    Omvendt var vi langt fra klar efter pausen, og det er faktisk først fra 65.-75. minut at spillet fungerer nogenlunde efter pausen. Heldigvis for os, koster det ikke noget i dag - heller ikke selvom vi brænder et straffe.

    Men alt i alt en god kamp, hvor der både var ting der lykkes, og ting vi kan gøre bedre. Og en sejr over Brøndby skader vel aldrig?

    torsdag den 21. februar 2013

    Ugens øvelse (uge 8)


    Med en gruppe på 8 mand valgte jeg i går at kører et possessionspil, med fire bander (grønne) og fire der spillede 2 (blå) v 2 (røde) i midten (selvfølgelig er banderne med det par der har bolden).

    Her bruge blåt hold banden i toppen til at få vendt spillet.
    Den aflevering blå laver op til grøn er en støttepasning.
    Fokus for øvelsen vil være:
    • Skabe bevægelse blandt spillerne i midten
    • Forbedre pasningsspillet i små rum
    Fra start af var regler:
    • Bande må ikke spille bande
    • Bande har kun to berøringer
    • Vi spiller intervaler af cirka 2-3 minutter, alt efter spilstop
    • Ved hvert skifte dannes der nye par, så det ikke er de samme der er sammen hele tiden
    • Banens størrelse var 11x16,5 meter
    Efter de første par runder, kom der ny regel på:
    • Bande må gerne spille modsatte bande,
    blev tilføjet for at spillet ikke blev så rodet, og med så mange tilfældige boldskift. Hvilket lykkes, og drengene begyndte at bevæge sig bedre, og få flyttet bolden mere rundt. De sidste par runder fjernede jeg så den mulighed igen.

    Efter at være gået tilbage til den de oprindelige regler, formåede spillerne (blå og rød) stadig at bevæge sig rundt og skabe plads. Især deres vinklede aflæg og støttepasninger meget bedre.
    Nogle af nøgletingene der gør, at øvelsen begynder at virke er:
    • Spillerne er blevet bedre til at lave vinklede støttepasninger, så de vender spillet som på illustrationen
    • Spillerne er blevet mere bevidste om hvad det betyder at søge nye rum
    Jeg tror, at da de fik mulighed for at måtte spille bande til modsatte bande, skabte mulighed for at de nemmere kunne få en boldomgang i gang. Dermed var det nemmere at få vendt spillet, og dermed spille sig ud af presset, og få skabt en ny situation et andet sted.
    De løb spillerne (blå) i midten så var nød til at foretage sig, så de var spilbare i nye situationer, formåede de heldigvis også at tage med sig, da jeg senere ændrede reglerne tilbage. Hermed var de boldhavende spillere i midten nu meget mere bevægelige, og det skabte stort set samme flow i spillet, selvom banderne ikke måtte spille hinanden.

    En anden ting de blå spillere tog med sig, var den mulighed de havde haft for at lave støttepasninger med banderne, inden den blev spillet modsat. Blå blev mere bevidste om, at når de spillede bolden var det vigtigt at søge nyt rum, væk fra bolden, i stedet for at søge rummet i nærheden af bolden. Ser man på illustrationen, kan man se virkningen af at blå først spiller bredt, inden den bliver spillet ind igen, og med en støttepasning fra blå til nyt bande, bliver spillet hurtigt vendt.

    Endnu en travl uge...

    Ugens program - so far
    • Mandag - træning med U17 (90 min) + møde ang. fodboldskole
    • Tirsdag - møde hos FC Nordsjælland
    • Onsdag - træning med U17 (120 min)

    Træningen i mandags...
    var lidt presset, da jeg faktisk var nød til at gå en halv time før tid, samt at jeg var alene med drengene på grund af sygdom hos de andre trænere. Heldigvis fik vi en af de andre trænere i klubben til at tage den sidste halve time, så det ikke gik ud over drengene.
    Vi startede med en simpel omgang opvarmning, hvor de lavede nogle øvelser sammen i par, inden vi gik over og spillede kant. Herefter kørte vi en afslutningsøvelse, hvor de skulle afslutte efter aflæg - vi skød på to mål samtidig, da begge målmænd var mødt op (alt i alt var vi 17 spillere i alt). Den sidste halve time spillede de interval (3 min).

    Desværre var der flere ting der var med til at gøre, at jeg synes det ikke var en særlig god træning. Fx virkede ikke alle spillere lige oplagte, og det var derfor lidt irriterende ikke at kunne dele dem op, og sende de useriøse over og træne for sig - det endte dog med jeg bad tre spillere forlade øvelsen, indtil de var klar til at koncentrerer sig om at træne. Desuden er det ALDRIG holdbart, at skulle gå før tid, og dermed ikke kunne få rundet træningen godt nok af.

    Specifiktræning i FC Nordsjælland - på prøve
    Overbliksbillede fra specifiktræning på Farum Park
    I sidste uge skrev jeg om, at jeg mandag havde været oppe og hjælpe til på en mini camp hos FC Nordsjælland. Desværre lå jeg resten af ugen syg med influenza - også derfor der ikke kom flere updates.

    Heldigvis fik jeg så muligheden for at komme op, og snakke med deres specifiktræner Carsten, om hvad der skal ske fremover. Vi blev enige om, at der jeg den næste måned skal komme op og hjælpe til ved en ugentlig specifiktræning. Herefter skal vi så finde ud af hvad der skal ske fremover!

    Det er dog vigtigt at sige, at jeg uanset hvad stadig forsætter med mit nuværende hold, og udelukkende skal bruge FC Nordsjælland til at gøre mig klar til at stage skridtet videre på et tidspunkt.

    Langt bedre træning end mandag
    Dagens træning gik meget bedre, end i mandags. Ikke mindst var trænerteamet samlet, 16 mand mødte veloplagt op - to af dem fra vores U19 hold, som havde fået lov til at træne med i dag.

    Vi startede med at løbe to omgange, hvorefter vi gik over og spillede en possession-øvelse, som jeg kommer tilbage til i morgen, inden vi spillede 'kamp' på en 7mands-bane, da det er noget tid siden vi har spillet kampe. Vi havde ganske få regler, den første var at mål efter indlæg fra groft talte for to, og så startede vi også med to jokere. Efter 10 minutter fjernede vi jokerne, og spillede så 20 minutter med 'frit' spil. Til sidst sluttede vi af med 30 minutters interval  (3 min).

    Skal der tages noget med fra træningen i dag, så virkede min possession-øvlese godt. På den negative side, så blev intensiteten for hård. Det skulle jeg havde forbedret mig lidt bedre på, men heldigvis var intensiteten ikke så høj under deres spil på 7mands-banen.

    mandag den 11. februar 2013

    Første træning på Farum Park!

    Fra den første, af forhåbentlig mange træninger på Farum Park
    Man er nød til at udfordrer sig selv, og søge nye græsgange, hvis det er nødvendigt. Det er blandt andet derfor, at jeg forsøger at klæde mig selv på, til på et senere tidspunkt - gerne om et år - at tage springet op til elite fodbold.
    I den forbindelse har jeg fx været på studietur til til FC Midtjyllands akademi, faktisk for et år siden i vinterferien 2012, og i år har jeg så fået mulighed for at hjælpe til som træner hos FC Nordsjælland, der i vinterferien har en mini camp for to årgange - første træninger var i dag.

    Lige på og hårdt
    Jeg mødte ind kl 9, og hilste på de to andre trænere, hvorefter en hurtig omklædning og så ind og hilse på spillerne. Allerede kl 9.30 skulle vi være på banen til første træning, hvor jeg skulle stå for, og planlægge, en agility øvelse, som spillerne så skulle bruge cirka 15 minutter ved.

    Første træning
    Mens dagens cheftræner stod for opvarmningen, gik jeg igang med at sætte op til en simple banen, hvor drengene først skulle lave lidt hurtige fødder, dernæst hoppe over nogle hække, og til sidst modtage en bold og drible gennem fem agilityspyd, og så om bag køen igen. En lille variant af en øvelse jeg ofte bruger til normal opvarmning, og tænkte at den nok ville passe fint til de drenge som var her. Endte dog med at ændre det i aller sidste øjeblik.

    Agility-banen fra start...
    Efter jeg havde sat banen op, stod jeg og observerede drengene varme op, og opdagede så at der langs den ene sidelinje lå nogle 3mands-mål. Jeg tænkte at de eventuelt kunne være med til at gøre øvelsen sjovere, og derfor ændrede jeg hurtigt min bane. I stedet for nu udelukkende at skulle løbe rundt i en trekant, endte det med: Spilleren skulle lave en form for hurtige fødder over fem kegler (spillerne skiftes til at vælge en form), afleverede en bold fra en kegle til mig, hvorefter han skulle hoppe over fire hække og modtage bolden igen - ved at kalde på den, og så drible uden om to agility spyd, hvor efter han skulle afslutte i et af to 3mands-mål. Også en simple øvelse, men som dog blev lidt sjovere da der også kom en afslutning på.

    Som variant valgte jeg, cirka halvvejs, at sætte en hæk ind i stedet for et af de to spyd, så spilleren først skulle lave en 'tunnel', og så drible det andet spyd før afslutning.

    Anden træning
    4v4, på bred bane
    Efter frokost pausen hoppede vi ind på Farum Park for at træne. Denne gang stod den på ydeligere små to timers træning, og jeg skulle her stå for et spil til fire mål - klassisk Horst Wein.

    For at sikre mig intensitet, og udfordring af spillernes evner, valgte jeg at lave en relativ lille bane på cirka 12x16 meter, hvor spillerne blev delt i to hold (den ene gruppe havde også en joker med, da de var ulige antal). Jeg startede med at hører spillerne om de havde en idé om hvad vi skulle spille, hvilket de fleste havde, og bagefter spurgte jeg så ind til hvad der var vigtigt for spillet. De fleste var hurtige til at markerer og vi blev enige om tre ting: overblik, vendninger og afleveringerne. Herefter fik spillerne lod til at spille frit i et par minutter, indtil de mere eller mindre bare skød på mål lige efter erobring - ikke en del af planen.

    For at undgå at spillet kom til at handle om omstilling og hurtig afslutning, satte jeg en enkel lille regel på: Minimum tre afleveringer før en scoring. Det fik skabt langt mere spil, og spillerne fik nu lov til bare at spille. Dog med et par afbrydelser, hvor vi snakkede om hvordan man kunne placerer sig mere fordelagtigt. Og for at sikre mig, at de konstant var igang, forsøgte jeg hele tiden at fodre dem med bolde, hver gang en bold kom ud af spil.

    Herefter fik de lov til fælles at spille kamp på stor bane.

    Ting jeg skal tage med
    Det vigtigste for mig i dag, var at finde ud af, at der ikke er langt fra hvor jeg er nu, til det hvor jeg skal hen næste gang. Jeg skal dog blive mere opmærksom på, hvad jeg vil med den enkle øvelse, og være ekstrem præcis i hvordan jeg vil coache spillerne. Desuden skal jeg blive bedre til at forlange mere af den enkle spiller - men ikke for min skyld, men for hans egen.

    Derudover vil jeg rose mig selv for min hurtige omstilling i forbindelse med agility-banen, men dog skal jeg passe på, at afslutningerne fx ikke kommer til at tage for meget fokus. Med hensyn til kampen på de fire mål, ville det havde været rart at vide, om der eventuelt skulle have været nogle fokus punkter, men synes ellers det gik godt.

    torsdag den 7. februar 2013

    Jeg missede en af to!

    Grundet en lang dag med praktikken, nåede jeg desværre kun en af mine to træninger i dag - det kan jo ske for selv den bedste.

    Dog lod jeg mig fortælle, at løbetræningen, med U17, fra kl 16 var gået fint, trods endnu et begrænset fremmøde. Mens træningen med U9 var belastet af, at banen heller ikke var ryddet for sne!

    Heldigvis skulle jeg som sådan ikke stå for træningen, men blot sikrer mig, at Morten, deres nye træner, kom godt i gang. Morten af en af mine gamle U19-drenge, og lod til at have fint styr på drengene, som trods sne og kulde var mødt 14 mand op! De lavede først lid boldteknisk, så en øvelse med fokus på bevægelse fra medspiller. Før de spillede en lille kamp til sidst, lavede de en possessionøvelse med 4 bander.

    Alt i alt en udemærket træningsdag - især i betragtning af, at jeg ikke rigtig skulle være aktiv!

    onsdag den 6. februar 2013

    20 drenge til ingen træning!

    Banen som den lå og ventede på os
    Hvor er det typisk, at jeg kun lige når at opfordrer drengene til at blive bedre til at komme til træning, og så møder de 20 mand op til en sneklædt bane - uden mulighed for at få noget kvalitet ud af det!

    Havde oven i købet fået en af mine spillere til at tjekke banen på vej hjem fra skole, og hans melding var, at vi godt kunne spille. Det viste sig ikke at holde helt stik.

    Efter at have taget de fremmødte spillere med på råd, blev vi enige om, at vi bare ville spille noget hyggebold. Som de sagde, var de alligevel taget hjemmefra og kommet derop, så hvorfor kunne vi ikke bare hygge lidt. Der blev varmet let op, hvor efter der blev delt to hold, 10 på det ene hold, 11 på det andet (valgte selv at gå med, for ikke at fryse ihjel - så måtte spillerne lide uden det).

    Mest positivt var det, at en ny spiler var mødt op, og ved første øjekast viste han lovende takter - bl.a. var hans førsteberøring var en tunnel på en modstander. Efter at have holdt en fodboldpause, var han begyndt at savne spillet, og derfor vil han gerne spille hos os. Han har får spillet på førsteholdet i en af naboklubberne.

    mandag den 4. februar 2013

    13 til træning...

    Er netop på vej i bad, efter dagens træning, som ikke helt forløb som planlagt, og især ikke som håbet!

    Sølle 14 mand mødte op, hvor af en havde meldt afbud! Derudover var der et hav af afbud, et af dem til tiden! Er godt nok skuffet over at drengene ikke ligger mere i deres fodbold, end at de faktisk er ligeglad med hvor meget deres trænere ligger i det!

    Træningen
    Forløb med høj intensitet det meste af tiden, hvilket nok skyldes at over halvdelen af træningen gik med interval i to forskellige former.
    Havde faktisk planlagt, at vi først skulle lave Ajax-trekanten fra sidste uge, og så derefter forsøge at overfører den i en afslutningsøvelse, som jeg havde valgt at opkalde efter FC Barcelonas pasningsikre og bevægelige angreb. Til sidst skulle vi så spille et intervalspil med bander.
    Desværre passede antallet af fremmødte spillere (her var vi kun 13 mand) ikke til afslutningsøvelsen, så den blev hoppet over, og i stedet kørte jeg bare Ajax-trekanten (2x 4 spillere, 1x 5 spillere), og bagefter interval med bander (2x 4 spillere og 1x 3 spillere + træner som 4.bande indtil 14.mand kom), hvor efter vi sluttede af med normal interval med 3 hold á 4. Alt i alt en træning med lidt højere intensitet end forventet, især for en træner der var med de sidste 40 minutter pga en skade...

    Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at få dem til at, enten komme eller blive bedre til at melde afbud - foreslag modtages gerne!

    lørdag den 2. februar 2013

    Træningen i uge 5

    Ugen går på hæld, og da der ikke er nogle kampe i weekenden, vil jeg benytte muligheden for at runde ugen af allerede nu.

    Ny kunst (K1), ved Gentofte Stadion
    Ugens program

    • Mandag - træning med U17 (Andet: ny træner med på en kigger)
    • Onsdag - træning med U17 (Andet: ny træner starter op, samt middag med årgangen efter træning)
    • Torsdag - løbetræning med U17, efterfulgt af U9 træning (vikartjans)



    Ny træner til 2.holdet
    Efter flere måneders søgning, både intens og lidt for passivt, er det nemlig lykkes at få tilknyttet en træner mere i vores trænerteam, nemlig Thomas. Hans opgave bliver fremover at stå for 2.holdet, og dermed være med til at sikre bredden på årgangen - hvilket jeg tror han kan være den rigtige til.
    Jeg glæder mig ihvertfald til at arbejde sammen med ham.

    Skal dog ikke glemme...
    at bruge min blog som lovet! Det må være det mål, jeg tager med mig over i næste uge. Grunden til at jeg vil bruge min blog, som træningslogbog, er at jeg dels gerne vil inddrage jer i hvad vi laver, men lige så meget, hvis ikke mere, fordi jeg vil bruge det som refleksionsværktøj, til at forsøge at udvikle både min træning og mig selv mest muligt.

    Træningen i denne uge
    Denne uges træning er blevet brugt til, at få gang i vores pasningsspil, samt påbegynde arbejdet med vores presspil. Netop presspillet er en af de ting vi skal arbejde med i foråret. De erfaringer og refleksioner der har været i forbindelse med den første træning i mandags, har været omkring en øvelse jeg lavede velvidende om at vi måske var for mange. Øvelsen var en jeg fandt på en anden blog, og omhandlede presspil. Grunden til jeg tog chancen, var at vi var et ulige antal spillere, og måske ikke havde helt den nødvendige plads. Vi var 19 spillere, hvilket for delt på to hold var lige i overkanten. Da vi lavede sammen øvelse om onsdagen, var vi 18 spillere, men denne gang delt på to baner, og fire hold - hvilket betød, at øvelsen, som forventet, fungerede meget bedre.

    Udover presspillet, har vi også lavet en Ajax-inspireret pasningsøvelse, hvor vi arbejder med støtte- og bandepasninger, samt spil på tredjemand. Og begge træninger er sluttet af med intervalspil.

    torsdag den 24. januar 2013

    Nye tanker bag bloggen!

    Som noget nyt, vil jeg forsøge at bruge bloggen mere som en logbog, og derved komme med indlæg oftere, og mere konkret om træning og kamp.
    Det kan fx være hvad vi har trænet, hvor mange vi var været, hvordan det er gået og så min egen refleksion omkring det, fx hvad kan der gøres bedre til næste gang!

    Samtidig vil det så primært blive fra min telefon jeg blogger, så jeg altid kan smide mine tanker op, mens de stadig er 'varme'. Det kan måske betyde nogle indlæg, som når alle følelser igennem, da de på den måde vil være mere autentiske.

    Håber I vil tage godt i mod mit tiltag, som jeg regner med starter på søndag!