Når det så er sagt, har der været meget snak, i min klub, om hvorvidt vores yngre hold skal spille DBU Cool Kids eller en 'Pirat-liga'. Her skal jeg være ærlig at sige, at jeg mener at for at kunne efterleve DBU's 'Handling og holdninger' om at lige hold leger bedst, og stadig bibeholde en udvikling og stimulans, skal de bedste på årgangene også have mulighed for at møde de bedste fra andre klubber. Ikke hver weekend, men måske en gang om måneden, både i græs-sæsonen og i vinter-sæsonen.
For den årgang jeg tidligere har trænet hed sådan en turnering 'Champions League', og det det klinger godt, spillerne drager direkte parallel til stjerne (Messi, Ronaldo, Agger og Eriksen. Og desuden bliver der også skabt nogle kontakter og udvekslet idéer blandt trænerne i de enkle klubber. Vigtigst er dog at spillernes udvikling, og at de hele tiden bliver stimuleret - man snakker jo om at de 25% af tiden skal prøves af over evne. Derfor mener jeg, at man uden de store overvejelser bør tænke på spillerens udvikling frem for DBU's 'handlinger og holdninger'.
Derfor - lad dog børnene spille Champions League!
\O/
NB
Note: Det skal for god ordens skyld siges, at jeg samtidig mener at børnene skal spille DBU turnering i græs-sæsonen! Og at Champions League kun er skal være et alternativ i fx vinter-halvåret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar