Ja har set Barcelona, ja nyder at se hvordan de udstiller deres modstandere som uduelige træningskegler, har også set hvordan de lader bolden kører rundt mellem dem - og derfor ikke selv skal tonse rundt. Og ja - man 'hviler med bolden' når man spiller sådan…
Og hvordan man får sit hold til at spille sådan? Glem det - det er IKKE det talentudvikling handler om - for alle!
Værktøjskassen
Der er ingen tvivl om at når spillerne bliver gamle nok, og deres tekniske fundament er på plads - altså de har fået værktøjet i værktøjskassen - kan vi godt begynde at lære dem at spille med en, to måske tre berøringer, og hele tiden bevæge sig for hinanden, og spille gennem midten inden den modsatte kant pludselig kan spilles fri. Men indtil da, glem alt om TIKI-TAKA!
Vi skal have udviklet nogle driblere, der tør, kan og vil udfordrer deres modstandere - de skal opfordreres til at tage en en-mod-en, men de skal også vide hvordan de skal gøre det. Lær dem forskellige finter, lær dem hvor vigtigt det er at sætte farten op, når man er forbi sin modstander, og lær dem at det er OKAY at fejle!
Når det så er sagt, skal spillerne selvfølgelig også lære de forskellige sparkeformer - de yngste: vristspark, derefter inderside, og så senere halvliggende vristspark. Men lad dem lege, udfordrer, drible og fejle! Det er måske det vigtigste for vores yngste fodboldspillere.
Eller hvad synes I?
Eller hvad synes I?
\O/
NB
Ingen kommentarer:
Send en kommentar